Fra AI-pilot til reel værdi i kommunen
Når AI skal forankres i drift, faglighed og organisation
Invitation til Morgendagens Kommune i Aabenraa
18. november | kl. 08.30–14.30
AI er rykket ind i kommunerne. Nu handler det om at forankre løsningerne, så de skaber reel værdi i hverdagen – for borgere, medarbejdere og organisationen.
Arrangementet er målrettet kommunale ledere, og ikke tekniske IT-ansvarlige, på tværs af fagområder med ansvar for digital udvikling, faglig ledelse, organisatorisk forandring eller implementering af nye teknologier.
På dagen sætter vi fokus på, hvordan AI bevæger sig fra pilotprojekter og enkeltstående initiativer til løsninger, der bliver en integreret del af drift, faglighed og organisation. AI handler ikke kun om teknologi. Det handler i høj grad om ledelse, kompetencer, organisering, governance og evnen til at skabe en fælles retning på tværs af kommunen.
Der sættes fokus på, hvordan arbejdet med AI kan tænkes sammen med kommunens øvrige strategier og udviklingsinitiativer, så AI ikke bliver et isoleret projekt, men en integreret del af den samlede strategiske retning og værdiskabelse i kommunen.
Morgendagens Kommune inviterer – i samarbejde med Aabenraa Kommune, Haderslev Kommune, Sønderborg Kommune og Tønder Kommune – til en praksisnær temadag med oplæg fra både kommuner og leverandører.
Der bliver god tid til spørgsmål, dialog og erfaringsudveksling om, hvad der virker i praksis, hvor barriererne opstår, og hvordan kommunerne kan tage næste skridt mod en stærk organisatorisk forankring af AI.
Program:
Vi er i fuld gang med at gøre programmet klar til dagen og forventer at kunne melde det ud senest i september.
Tid og sted:
Dagen finder sted onsdag den 18. november 2026 på Folkehjem i Aabenraa. Vi begynder med ankomst og morgenkaffe kl. 08.30 og afslutter kl. 14.30.
Tilmelding:
Der er begrænset antal pladser, så vi opfordrer til at sikre en plads allerede nu. Det koster ikke noget at deltage. Forespørg om en plads via formularen nederest på siden.
Program
-
08.30 - Ankomst og morgenkaffe
-
Resten af programmet meldes ud i september
-
14.30 - Tak for i dag